1

Variationer i pakkestørrelser

Øf-øf-grise, Muh-køer og alle andre dyr varierer i størrelser

Derfor er to mørbrad heller ikke lige store. Det samme gælder alle andre stege, der repræsenterer et helt stykke af dyret. Hvis de skulle have samme vægt, skulle vi skære af alle stykkerne, og det er bare madspild. Derfor er alle stege, du køber hos kødbilen, ikke nødvendigvis præcis den størrelse, vi angiver i shoppen. Du kan dog altid forvente følgende.

Hele stykker fra dyret. F.eks. mørbrad, oksesteg osv.

  • Køber du 1 x 2 kg steg, får du én steg på mindst 2 kg.
  • Køber du 2 x 2 kg steg, får du altid mindst 4 kg steg, og de enkelte stege kan variere op til 10%. Du kan altså få en steg på 1,8 kg og en på 2,2 kg.
  • Køber du 10 kg assorteret, får du mindst 10 kg steg, og de enkelte stege kan variere frit.

Skåret stykker fra dyret. F.eks. steaks osv.

Da de fleste er skåret i hånden, rammer vi naturligvis lidt ved siden af den præcise vægt. Men vi LOVER at gøre vores bedste for at ramme plet :) Du kan forvente følgende:


  • Køber du 1 pakke med 2 stoddersteak på hver 500 g, får du mindst 1 kg stoddersteak, og de enkelte steaks varierer sjældent mere end 2-3%.
  • Køber du 5 pakker med 2 stodder steaks på hver 500 g, får du mindst 5 kg stoddersteak, 1 eller 2 pakker kan dog godt være lidt under 1 kg og andre over.

Hakket okse og lignende

Disse pakker er naturligvis nemmere at styre, og er derfor altid meget tæt på deres angivet vægt, og som udgangspunkt aldrig under.

En afsluttende kommentar

Vi håber inderligt at ovenstående eksempler giver mening, og dette ikke skaber udforinger for dig som kunde 🤞


Med stor kærlighed og ønske om velstand og livsglæde ♥️

Slagterne

Var denne artikel nyttig?

81 ud af 86 synes om denne artikel

Stadig brug for hjælp? Send os en besked